Category Archives: Topnyheder

Folk pisser stadig på Aarhus

Foto: Arkivfoto/Lasse Bak Mejlvang

Prisen for at tisse på gaden er fra 1. maj i år steget fra 600 kr. til 1000 kr. Det har dog ikke fået aarhusianerne til at holde sig.

Selv om det nu koster 1000 kr. at rette sin nødtørft på gader og stræder, tisser folk stadig rundt omkring i Aarhus. Hvorvidt prisstigningen har nogen egentlig effekt, er svært at sige.

”Selvfølgelig tisser fulde folk stadig i gaden, men forhåbentlig får prisstigningen folk til at tænke sig om en ekstra gang,” siger vagthavende ved Østjyllands Politi i Aarhus til Netavisen 16:30. Det er ikke muligt at opgøre det præcise antal bøder for gadetisning, som udskrives af Østjyllands Politi, fordi der ikke skelnes mellem forskellige typer af gadeuorden. Og de første 10 dage i maj er der hverken blevet skrevet flere eller færre bøder end samme tid sidste år.

Taget med bukserne nede

Frederik Cederskjold, studerende fra Aarhus, er en af de mange, der nåede at få en bøde på 600 kr. For knap fire måneder siden endte hans bytur noget dyrere, end han havde tænkt sig, da han omkring klokken 3 foran Cross Café på Åboulevarden blev overrasket af ordensmagten.

”Da jeg tog bukserne ned, havde jeg ikke lige ‘scoutet’, at der faktisk var to politibiler bag ved mig,” fortæller han. En af betjentene kom over til ham, og der blev udskrevet et bødeforlæg på stedet.

Hverken den dumme bøde eller prisstigningen på 400 kr. har fået Frederik Cederskjold til at holde tissemanden i bukserne, når han er i byen. Han har dog ændret adfærd en lille smule.

“Nu gemmer jeg mig bedre, når jeg skal tisse,” siger han.

 

Blå Mandag helt uden ansvar

Det er anden gang, Jan Julin(2. fra venstre) er med et af sine børn på Blå Mandag. Foto Sisken Laugesen

Det er ungdomsskolen, der har ansvaret for de unge, alligevel er flere forældre taget med på Blå Mandag for at støtte deres børn.

Jan Julin er taget hele vejen fra Årup på Fyn til Blå Mandag i Aarhus. Han er en af de mange forældre, der holder Blå Mandag på sidelinjen, mens de unge nyder fridagen på gågaden og i Tivoli.

Det er den lokale ungdomsskole i Årup, der står for arrangementet, forældrene er kun med som gæster og støtte for deres børn.

”Vi fungerer faktisk bare som bank, og så får vi lov at slæbe på de ting, de køber,” smågriner Jan Julin, der er med sønnen Mathias Julin i Tivoli Friheden.

”Jeg har faktisk slet ikke set Mathias, siden han var forbi efter flere penge til shopping,” siger Jan Julin, mens han nyder den sidste eftermiddagssol på en bænk i Tivoli Friheden. Ovenover ham drejer og snurrer karrusellen Pegasus så hurtigt, at det er umuligt at genkende ansigterne på passagererne, ben dingler, og hysteriske teenagepiger skriger.

”Der er han, det er ham med de blå bukser,” siger Jan Julin. Mathias får øje på sin far og slår sig ned på bænken sammen med ham.

Mathias Julin har mere travlt med rutsjebanerne end at holde øje med sin far. Foto Sisken Laugesen

”Jeg synes, det er fint, han er med. Så ved jeg, der er nogen, der kan hjælpe mig, hvis jeg får brug for det,” siger Mathias Julin. Og det er lige netop det, der er faderens intention. Han er nemlig ikke med for at overvåge eller kontrollere, men for at skabe de bedste rammer for sin søn og de tusinder af andre unge mennesker, der fylder de aarhusianske gader om mandagen i april og maj.

Mandag d. 23. bliver den største og sidste Blå Mandag i Aarhus og Tivoli Friheden for i år. Når dagen er omme, forventes 11-12.000 konfirmander at have besøgt Århus. 5-6000 alene den dag. Hvor mange forældre, der er fulgt med, vides dog ikke med sikkerhed.

 

Musik-studerende kæmper for arbejde

Jeppe Lindberg på vej til publikums dom. Foto: Andreas Thorsen Larsen

Der går seksten trompetstuderende på Det Jyske Musikkonservatorium, men ude i virkelighedens jobmarked er der ikke meget brug for dem. Derfor spiller nogle af dem koncert mandag aften i Musikhuset. Opmærksomheden må de kæmpe om.

Han ved det godt. Trompetens nasale lyd knækkede midt over, og nu står han tilbage med en fejl. Han kigger på sit instrument, nærmest bebrejdende. Tørrer hånden af i højre bukseben. Dyb indånding. Videre.

”Det er klart, at man skal have sit navn ud,” siger Jeppe Lindberg.

Han er tredjeårsstuderende trompetist på Det Jyske Musikkonservatorium, og han og hans medstuderende spiller mandag aften koncert i Musikhuset. De gør det for at øve sig i at modtage publikums dom såvel som klapsalver, men de gør det også for at vise sig lidt frem for verden.

Skide nervøse

Det er svært at få arbejde, når man er seksten studerende alene i Aarhus, og de få danske jobs, der er, søges af trompetister fra hele Europa. Derfor må man overstråle de andre, når chancen byder sig. Og det gør den her.

”Branchen er hård, og det er vildt svært at få job. Vi konkurrerer, når vi går til prøver, og vi konkurrerer, når vi spiller her,” siger Jeppe Lindberg.

Det er ikke mange, der er mødt op til koncert med fremtidens trompetister mandag aften. En tyve styks sidder drysset ud over Musikhusets mindste sal, men det betyder ikke, at Jeppe Lindbergs nerver brokker sig mindre.

”Man kan se på folk, at de er skide nervøse. Og det jeg også. Nerver er et kæmpe problem for mange af os. Især i aften.”

Jeppe Lindberg og hans medstuderende spiller skiftevis, mens publikums dom forbliver rimeligt usagt. Selv virker han glad for klapsalverne. Han er tilfreds, og aftenen har på trods af knækkede toner været en succes.

Og succes er alt, for drømmen om en karriere som trompetist kræver, at man overvinder sin nervøsitet og overstråler sine medstuderende. For der arbejde på spil.